Adventure Challenge Caribic

I samarbejde med Scandic The Reef, kan vi tilbyde nogle helt unikke oplevelser – herunder findes Adventure Challenge Caribic.

Badelandet på Scandic The Reef er også til andet end afslapning og hygge. Lad det unikke badeland danne rammen om en anderledes og udfordrende teambuilding opgave. Med udgangspunkt i Scandic The Reefs spændende caribiske tema, får I opgaver, hvor både krop og hoved udfordres. I vil under mottoet ”Alle kan deltage” opleve vandaktiviteter i det 29 grader dejlige vand. Jeres samarbejdsevner bliver sat på prøve af kyndige instruktører fra VestEvent.

Find gåden og løs opgaven – hvem er bedst til at holde hovedet koldt?

Planken ud
I det lækre badeland The Reef lyder startskuddet til en af de mange udfordringer, der blandt andet omhandler ’planken’, hvor bølgerne er højest. Denne udfordring vil give dine sanser kamp til stregen og det er en grænseoverskridende oplevelse for den mest hærdede svømmer eller vandmand. Øvelsen er naturligvis under 100 % supervision med kompetente instruktører i vandet.

Tid
Hvem er hurtigst? Hvem har den bedste teknik og taktik? En mand af gangen skal nu ned af rutsjebanen på tid! Når alle mand er kommet igennem den 80 meter lange rutsjebane, lægges tiderne sammen og dernæst findes vinderne af konkurrencen.

Tight rope
Denne disciplin giver sved på panden. Tight Rope er en udfordring der får pulsen op og hvis du tør, er det helt sikkert muligt at finde frem til ukendte sider af dig selv. I denne udfordring får du et reb sat rundt om håndleddet og når du rammer vandet, vil en dykker guide dig de 15 meter, hen til målet.

Fantom-dukken
Kan du se ham? Kig ud over vandets overflade! Én person mangler og skal hurtigst muligt reddes op. Nu gælder det om at holdet arbejder sammen som et team og finder ud af, hvem der hurtigst muligt kan hentet personen op; sekunderne er vigtige hvis du skal være den heldige der får liv i personen igen.

Storm
Sæt båden i vandet og følg instruktørens anvisninger. I denne udfordring gælder det om at kæmpe sig igennem bølgerne og udføre
opgaven ved enden, hvor de allerhøjeste bølger er. Når opgaven er løst, gælder det om at komme hurtigst muligt tilbage, så næste hold kan prøve kræfter med stormen.

Kommando kravl Start ved afsatsen, hvor det tykke reb er spændt ud over det store bassin. Nu gælder det om at kravle af sted på den måde du finder mest hensigtsmæssig. Hop i vandet og svøm ud til bøjen, hvor opgaven ligger på bunden og venter på dig!

Undervandsbane
Vi starter i den lave ende. Her følger du linen i din højre hånd. På et tidspunkt skal du under vandet. Her følger du banen videre, og
pludseligt kan det hele tage en drejning du ikke havde forventet. Instruktøren holder øje med dig under hele forløbet, og sørger for, at det kun bliver en god oplevelse. Så er du klar til en opgave, hvor det at trække vejret under vand viser sig at kunne gøres på mere end en måde, så skal du helt sikkert prøve dette.

Fang fisken
Hop i dykkertanken. Fang ”fisken”, find koden og åben pengeskabet. Dette er en holdopgave, hvor man starter med at finde ud af, hvem der skal i bølgerne. Jo flere personer, som deltager, jo flere point. Øvelsen er fysisk udfordrende og tempofyldt. Dine kollegaer står på kanten, klar til at åbne pengeskabet, når koden er brudt.

Pris.

Spørg på tilbud